torsdag den 1. december 2016

1. December - Nissedilemma

Engang var der en nisse der hed Nisse. Selv i nissernes verden var det et åndssvagt navn. Det ville svare til at der engang var et menneske der hed Menneske. Man kan da ikke hedde Menneske og man kan da ikke hedde Nisse. Men Nisse var ligeglad, han hed Nisse og sådan var det.
      Til trods for at han hed Nisse, var en nisse og boede i nisseland, var der ikke særlig meget mere nisset over ham. Han gik i en sort læderjakke og havde klippet sine spidse ører af så han lignede en rigtig bad boynisse. Det skulle lige siges at der ikke voksede hår på nisser. At klippe sine ører af, ville i menneskenes verden svare til at blive kronraget.
      Han abstraherede sig også fra alt der havde med julen at gøre. Han ville hellere spille playstation eller spise millionbøf, end han ville hjælpe til med at pynte op i nisseland med de sædvanlige kedelige guirlander, det sædvanlige kedelige glaskugler og det sædvanligt kedelige juletræ der stod midt i det lille hjerte af den glade by.
      I dag var første december og det betød at det var den store dekorationsdag. Nisses vindue var lige ud til den store plads hvor alle de andre nisser var ved at hjælpes ad om at hejse den ædle gran der skulle blive til et flot juletræ.
      ”Ja, jaaaa.” sagde Nisse for sig selv. ”Al den besvær.”
      Han var i gang med bane fire i Crash Bandicoot og selvom han havde spillet det mindst firs gange mere end der nogensinde var blevet pyntet op til jul i nisseland (og det var langt over hundrede), så fandt han det alligevel mere spændende.
      ”Halløj Nisse!” sagde en uventet stemme.
      Det var Nisses dårligste ven. Han stod ved det halvt åbne vindue og kiggede ind på Nisse.
      ”Hvad bilder du dig ind? Du kan da ikke bare snakke til mig fra vinduet. Man skal da banke på og alt muligt hvis man vil snakke. Du er godt nok min dårligste ven.”
      ”Skal du ikke være med til at pynte op?” sagde Nisses dårligste ven.
      ”Nej det skal jeg bestemt ikke. Jeg skal spise millionbøf og nyde den imens i knokler med jeres åndssvage juleskuddermudder.”
      ”Kom nu Nisse, du hjælper aldrig.”
      ”Det er der nok en grund til, du, min dårligste ven, jeg hader julen. H-a-d-å, hader julen.”
      ”Vi har snakket om det i nisseministeriet. Hvis du ikke vil hjælpe, må du forlade nisseland.”
      ”Du er da i sandhed min dårligste ven.” sagde Nisse og kastede hans kontroller imod det halvt åbne vindue.
      ”Hjælper du så?” sagde Nisses dårligste ven helt begejstret.
      ”Nej.” sagde Nisse.
      ”Så må du jo forlade nisseland. Det var da ærgerligt.”
      Nisse kiggede angerfuldt og længe på hans dårligste ven.
      ”Jeg har nogle millionbøf rester i køleskabet, må jeg tage det med inden jeg går?” spurgte Nisse.
      ”Nej.” sagde hans dårligste ven.
     
Og så måtte Nisse forlade nisseland på tom mave. Hvor gik skulle han gå hen? Ville han nogensinde få millionernes bøffer at smage igen? Ville han nogensinde gennemføre Crash Bandicoot igen? Ville hans dårligste ven lide en frygtelig død af kræft i hjernen?
Det får vi forhåbentligt svaret på i morgen.
Glædelig første December.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar