Men denne beretning er ikke bare om en mand og hans perfekte liv. Jensen ville slet ikke blive nævnt, hvis ikke det var for hans lidt usædvanlige hemmelighed. En form for velgørenhed. En hobby han ikke kunne fortælle nogen om. I hvert fald ikke før regeringen lovliggjorde det. Jensen fangede reality tv stjerner og skød dem ud i rummet. Forestil dig snavsepletten der vaskes væk fordi det ikke høre til på en flot blazer og folk ville tænke ilde om personen der ikke gjorde noget ved det. I Jensens hoved var jorden hans nykøbte blazer og talentløse mennesker med for meget medietid var den form for grimme plet nogle blev nødt til at fjerne.
At lokke en reality tv stjerne ned i sin kælder, putte dem i sin hjemmelavede rumraket og skyde dem ud i rummet er ikke så svært igen. Bare tag på Crazy Daizy i den nærmestliggende provinsby. Jensen havde gjort det i årevis. Hver weekend smed han en lille hvid løgn til sine kone om at han fik en masse forretningsfolk på besøg og hun nok hellere skulle tage ud for at besøge sin søster, imens de ordnede deres kedelige møder, røg cigarer og spiste rødt kød. Når hun så var taget af sted begyndte han på sit arbejde; han lavede stuen om til en Tv Producers arbejdsplads, imens han røg sig en god stor cigar. Hans kone skulle jo nødig komme hjem søndag aften og slet ikke opfange essensen af mandehørm og forretningsaftaler.
Så kørte han til Crazy Daizy i Bøgeskoven og tog et lille håndholdt kamera frem. Der plejede at gå et par minutter, så kom den første reality stjerne trippende ud fra diskoteket, med en Mokai i hånden, højhælede i den anden og et sulten blik på Jensens kamera. De havde en lille samtale, eller Jensen snakkede om at han var Tv Producer og reality stjernen gryntede lidt imens hun holdte øjenkontakt med hans svingende kamera. Jensen skulle knap nok nævne at han ville have et tv-interview i hans ”studie”, før hun allerede sad parat i hans bil.
De kørte hjem til Jensen og selvom reality tv stjernen ved flere lejligheder tilbød ham et blowjob over gearstangen, takkede han pænt nej og holdte hovedet koldt. Han parkede bilen i garagen og da de trådte ind i den nyomlavede stue var hans gæst ved at føle sig ædru. Jensen mærkede det hurtigt og tilbød hende lidt LSD inden interviewet, så hun kunne være sig selv. Efter et par frimærker, eskorterede han hende hen i en blød lænestol, tændte et kamera og stillede hende et par spørgsmål. Det var manipulerende spørgsmål. Spørgsmål med formål at få hende til selv at sig ja, til at blive skudt op i rummet. Jensen var ikke ond. Bare lidt snedig.
Da gæsten nåede at give ham lov til at blive skudt op i rummet, inden hun kold – bar han hende ned i kælderen. Igennem en lang underjordisk gang. I hans udvidede kælder, havde han en masse raketter ståede. Han bandt hende til den af dem han havde forberedt. Den der var stillet under det store åbne hul ud til himlen. Hver gang han tændte raketten, tændte han også for en båndafspiller. Kim Larsen – Den allersidste dans. Det var den sidste smule respekt han viste, imens hun fløj væk.
Næste gang du undrer dig over hvorfor reality stjerner altid ryger ud i glemslen, så tak Jensen. Og sæt pris på en handlende mand. Eller får Sidney Lee til at komme på Crazy Daisy i Bøgeskoven.
