torsdag den 31. marts 2016

Er du pessimist eller optimist?

Hvis jeg får at vide at jeg skal se glasset halvt fyldt, betyder det ikke at jeg ser det som en positiv ting. Tænk hvis det var halvt fyldt med svovlsyre. Til gengæld kan jeg godt se det som en positiv ting hvis det ikke er mig som skal pimpe det. Hvis glasset var halvt fyldt med kakaomælk eller cola er det både positivt og negativt – det er positivt fordi det smager godt, men det er negativt fordi vi er sukkerforskrækkede. Et glas halvt fyldt med vand er også en slags tab eller vind. Det er jo godt hvis man er tørstig/dehydreret, men det er ikke godt hvis man lige har drukket hundrede glas vand.

Selvfølgelig er det godt at være positiv, men det løser ikke problemer at være i konstant fornægtelse over ting der går dårligt. Det hober sig bare op og pludselig står du med 99 problemer og ved ikke hvad du skal gøre fordi du aldrig har spurgt din indre pessimist om hvordan man håndterer en lortesituation.

Se ikke glasset som halvt fyldt eller halvt tomt – bare kom videre og drik det.