Jeg har en søndagstradition om at gå ned
til min nærmeste bager og købe en gulerodsbolle. Om jeg så har tømmermænd eller
har en af de der sjældne ædru søndage, så er det bare en tradition. Denne
søndag (i går) var så lige tilfældigvis tømmermændsfri. Og gudsketak og lov for
det, da sådan en tur igennem et indkøbscenter på en Luciasøndag, kan få alle
med tømmermænd til at springe en sikring. Ikke alene var der flere mennesker
end kvadratmeter, der var også en dårligt castet centerjulemand der skabte de
vildeste trafikpropper og en hel koncentrationslejr af børn der gik Luciaoptog.
Det var overdrevet at sig at jeg var i godt humør, men det kunne være meget
værre.
Da jeg så endelig fik møvet mig igennem
den organiske kødprop, helt hen til bageren, var der selvfølgelig også kø.
Hvilket på den anden side er en fordel. Hvis der ikke er kø, går jeg tit i
panik over valgmulighederne, selvom jeg alligevel altid vælger det samme. Nu
havde jeg rigelig af tid til at overbevise mig selv om at det var den
traditionelle gulerodsbolle, der lige om lidt skulle på en-vejs-charterrejse i
min mave. Og dog faldt tvivlen mig til skamme… var det fordi køen var en anelse
for lang, skal jeg ikke kunne sige, men pludselig faldt der en uventet tanke
ned i grøden på mig; Måske skulle jeg prøve noget andet.
Der var krydderboller, fastelavnsboller (but
why?), chokoladeboller, høje boller, lave boller, rosinboller, grovboller, blide
boller, kajkageboller, nogle mærkelige karamellignende muffins og alt for meget
andet. Hvad fanden skulle jeg gøre? Og nu var det min tur! Denne søndag kunne
ikke blive mere presset. Jeg forestillede mig selv på hospitalet med blødende
mavesår og uden hjælp, fordi hele byen var blevet skuffet over mit nye
ubeslutsomme omdømme. Jeg var landsbytossen, ham alle gik en stor bue uden om,
drengen uden tænder!!!
Og SÅ så jeg skiltet; Juleboller. Jeg
genvandt min selvtillid og spurgte bagerjomfruen hvad der var i sådan en
bandit; ”Nødder, rosiner, muskat og sukker på toppen, men bolledejen er den samme.
” Jeg tog dette nye eventyr med hjem og slubrede det i mig med kaffe og et
lille glas mælk. På en måde var jeg glad for mit valg, men jeg var også en
lille smule skuffet – hun havde jo ret. Det smagte hovedsageligt af den samme
bolle.
Her kommer så moralen; uanset om du er en
gulerodsbolle, en chokoladebolle eller sågar en julebolle – så er du stadig
bare en bolle. Du kan være Carl Mar Møller, Dronningen af England eller nogens
fætter, det betyder bare ikke noget når det kommer til stykket.
Okay, det var en jævnt dårlig morale, men
det er også mandag aften og jeg har lektier for, så god jul.