I januar 2016 kommer jeg hjem efter at have været ved psykiateren. De havde fortalt mig noget, som jeg lige skulle sluge. På det tidspunkt boede jeg med en roomate, og jeg havde besøg af en person der stadig lå og sov i min seng, da jeg satte mig ned. Hun vågnede.
”Hvad sagde de?”
Jeg kiggede lidt tomt ud i luften. ”De sagde at jeg havde en cyklotymi. At jeg er bipolar.”
Hvis jeg skal anmelde den diagnose, vil jeg gerne starte med at sige, at det er bedre at vide at man har den, fremfor at mistænke det. Generelt, hvis du mistænker det, så tal med din læge og se om i ikke kan få bestilt tid til en udredning.
Jeg har arbejdet med min i lidt over syv år nu. Før jeg arbejdede med den, arbejdede den imod mig. Den gav mig gaven, som jeg nu kalder ”mani”. For mig er det en gave, fordi den giver mig overblik. Det er ligesom at have drukket en masse kaffe og bare kunne klare det hele. Dine opgaver i skolen er med krølle på halen og dit overskud til at være på er udødeligt. Du skiller dig ret meget ud, men det er vildt positivt og folk elsker dig og du bliver præsident en dag.
Men 10 minutter, 10 timer eller (hvis du er heldig) 10 dage efter kommer det jeg nu kalder ”forbandelsen”. Al den energi og det gode humør og det perfekte overblik er luften i en ballon der nu har pruttet færdigt og lander med et gummislattent klask i skolegården.
Folk har det store frikvarter og råbene omkring dig bliver for meget. De råber jo ad dig. De griner. ”Hahahaha, hvor ser han åndssvag ud!” og ”Troede han virkelig at han var noget? Han er jo ved at tabe håret!” Nogle slukker deres cigaretter, men selvom det ikke er på dig, har de blikke der ærgrer sig over at de ikke havde fået den tanke. Klokken ringer ind, men det er så højt at du bliver bange. For klokken hopper ned fra væggen og jagter dig med en sav! ”Skrub hjem med dig!” råber den. ”Det er kun dejlige mennesker der må være her!”
Det er et problem, for du var jo dejlig lige for lidt siden. Du skynder dig hjem. Du tør ikke tænder fjernsynet, for tænk nu hvis manden inde i nyhederne håner dig. Hvorfor har du en metallisk smag i munden? Skal du nu til at tabe alle dine tænder? Du gider ikke lave mad, hvorfor fanden skal du lave mad til et vissent korpus som ingen alligevel er interesseret i at røre ved eller kigge på?
Gå bare i seng med alt dit tøj på og sov indtil på fredag.
Det er fredag. Du vågner. En fugl er fløjet ind ad vinduet og synger til dig. Det er din bedste ven. Du giver den birkes. Du har halvanden time før du skal i skole og de har alle sammen savnet dig siden du forsvandt i tirsdags. Nu vender du hjem. Men først skal du have en KÆMPE brunch med scrambled eggs, bacon, rugbrød og stegt fugl.
I dag stiller du op som præsident og hele verden vil gerne komme med til dit Stand Up Show på lørdag.
Hvorfor er livet så fantastisk? Hvorfor er alle mennesker så dejlige? Det klæder dem med øjenvipper. Dem der ikke har øjenvipper, er faktisk også smukke. Alle er smukke, for det er sjælen der er smuk.
Jeg giver det at være bipolar 44/88 stjerner.
