Jeg har en tilståelse

      Jeg ved godt at ingen havde det det komme. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle være den type, at jeg kunne være i stand til at gøre sådan noget. Det var ikke engang fordi jeg bukkede under et ekstremt gruppepres eller var ude et sted hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg gjorde det bare. Nu da jeg har gjort det, har jeg beklageligt vis fundet ud af at jeg godt kan lide det. Vil måske sågar gøre det igen en dag. Det var en virkelig fed oplevelse, selvom jeg ved at mange mennesker sikkert vil dømme mig nu. Måske placere mig i en bås som jeg aldrig kommer ud af, fordi de har set mig gøre det. Jeg kunne konsultere med min læge om det var klogt at gøre igen, men jeg ved at hvis han fraråder det, så får jeg måske endnu mere lyst til at gøre det. Jeg ved ikke om min mor nogensinde vil snakke med mig igen, men en gang i mellem skal man også tage nogle chancer...

...Har købt en cardigan. 

Hvad gør dig gal?

      Det sidste lange stykke tid har der været meget ”brok” her, jeg har ifølge nogle personer virket ”sur”. Men hvis man læser det jeg har skrevet på en sjov og optimistisk måde, så er det rimelig relativt. Jeg er næsten aldrig sur. Nogle som læser det, vil nok tænke ”Gu’ fanden er du så”, men det er også relativt. For at være sur, skal man også udlede en masse negativ energi og smitte andre mennesker med surhed for at det rigtigt virker. Fx hvis jeg smiler til en kassedame og hun surt stirrer på mig, fordi hun har en dårlig dag, så har hun skudt mig med sin jedi-mind-surheds-stråle. Det har før i tiden godt kunne påvirke mig, men nu er det også rimelig relativt.

      Hvis nogle giver mig kritik, har de tit ment at jeg ikke kunne tåle det, men jeg elsker kritik. Jeg er bare ufatteligt nysgerrig når det endelig bliver svunget ud i lokalet. Jeg vil gerne høre mere om det, jeg vil have at vide hvad det er de er utilfredse med, så jeg i en nær fremtid kan huske at tage hensyn til dem og lære af mine egne fejl, hvis der skulle være nogen. Men ofte har jeg oplevet at jo mere man spørger ind til kritik, jo mere får folk en ”Bare glem det, så” attitude. Og DET kan gøre mig relativt sur. Man skal aldrig starte noget, hvis man ikke har mod på at afslutte det.

      For resten, hvis der er noget der kan gøre en menneske godt gal i skralden, er det hvis et andet menneske bliver ved med at spørge; ”Hvorfor er du sur? Er du sur?”

Kan du fungere uden telefon?

      I går så jeg et show med Gordon Ramsay, han var ude og handle ind til ”sunde burgere” med en deltager i et supermarked. Da han er rimelig ok kendt, var der selvfølgelig nogle hvis hjerne begyndte at slå kolbøtter. Selvom de fleste mennesker var klippet væk, fokuserede kameraet alligevel på en ærgerligt udseende dame i 30’erne, med colabundsbriller og formegentlig guldkort til Burger King, der hensynsløst bare stod og tog billeder af ham med sin mobile telefon.

      I mit hoved er det en meget provokerende handling. Hun kunne have henvendt sig til ham først, sagt hej, et eller andet høfligt inden hun måske spurgte pænt om hun måtte få et billede sammen med ham… i stedet stod hun bare og behandlede ham som om at han var en søløve i Zoologisk Have. Selvfølgelig har Gordon selv sagt ja til at lave tv, han ved vel godt det indebærer sådan nogle ting, men helt ærligt, så kunne man sgu da godt udvise en form for høflighed. Jeg har set det før i dokumentarer som ”Freakshow” og nogle lidt for pumpede strandvægtløftere på Youtube; Folk står som turister, tager billeder og filmer mennesker der ikke er en del af normen. Det er ti gange mere skuffende at se på, end folk der tager selfies eller billeder af deres mad i offentligheden, der er det da i det mindste kun deres egne grimme hoveder der kommer med på de billederne.

      Generelt burde vi slet ikke have kamera eller alle de ”chatmuligheder” i mobile telefoner. I hvert fald ikke, hvis man ikke kan styre det bare en gang i mellem. Jeg har tit haft svært ved at have en ”dybere” samtale med en ven eller bekendt, fordi at hans telefon brummede eller han lige kedede sig og skulle se om der var sket noget nyt på Facebook siden han tjekkede for 3½ minut siden.

      Jeg kan godt forstå Pyrus, da han sidste år var nede og optræde i vores center og nærmest på grænsen til at bryde sammen af gråd sagde; Husk børn, livet leves i gennem mobiltelefoner.

- Det var BØRN der hellere ville have et billede af Pyrus, så de kunne dele det på deres sociale medier, end rent faktisk at opleve den sangskønne nisses show.

Prutter du på en date?

      Det er vildt sjovt at prutter og bøvser er ”dårlig skik” i Danmark. Det er pisse usundt ikke at prutte når man skal. Man kan sågar få ondt i maven. Og hvis der VIRKELIG er en prut der gerne vil ud med lyd og lugt, så skal man have et strammere rektum end en klosternonne, for at holde den inde. Jeg er taknemmelig for at mine prutter for det meste hverken larmer eller lugter, men jeg bruger stadig meget energi på at holde dem inde hvis jeg sidder i et rungeligt klasselokale eller er på en hed date. Hvorimod, hvis jeg er sammen med venner, familie eller er alene, så får den fuld gas (tvetydigt). Og HVIS vi nu siger at jeg er skide ligeglad med om andre prutter på en date, og personen over for mig, inderst inde bare virkelig gerne ville ønske at jeg slog den prut der gjorde mine øjne helt våde; skal vi så ikke bare løsne op og prutte når vi vil, når det er naturligt?

Se hvor dejligt denne mand har det, efter hans ventil er tømt.

Myten Placebo Tømmermænd

      Der er en hovedsagelig grund til at jeg er medlem af et fitnesscenter: Jeg vil gerne være stærkere. Men der er også en hovedsagelig grund til at jeg drikker øl med mine venner nu og da: Jeg vil gerne hygge mig. Når jeg kombinerer de to ting, må jeg erkende at fitnesscenter delen bliver en længere proces pga. øl delen (dellen). Og nej, jeg har ikke den ideelle elskovskrop, jeg har den ganske normale dansker krop. Men jo ældre jeg bliver, jo mere erfarer jeg også at jeg nok skal bruge lidt flere timer i centret og drikke lidt færre øl på pubben. Hvilket jeg så er i gang med lige nu, ”Hvid Januar”.

      I lørdags var jeg så i byen uden at indtage en dråbe alkohol, og jeg hyggede mig gevaldigt selvom mine ”medspillere” blev fuldere og mere utydelige at høre på. Det var en virkelig dejlig aften. Der var bare et stort og meget uhyggeligt problem; mange var i chok over at jeg ikke drak. Direkte i chok. Da jeg bestilte en sodavand i baren var det som om at alle frøs. Samtaler stoppede, underkæber blev tabt. En fremmed mand, der havde spildt lidt kødsovs på sin hvide skjorte og havde en øl i et glas han ikke rigtigt kunne styre, spurgte mig ”om jeg ikke skulle stille bilen fra mig og tage en taxa hjem i nat” da han så min cola. En af mine venner blev ved med at købe en øl til mig og stille den foran mig, det var en sød gestus, selvom jeg blev ved med at give ham den tilbage.

        Alt i alt havde byturen samme "tømmermændsagtige" effekt på mig, som hvis jeg havde drukket; røde øjne pga. det stærkt tilrøgede lokale, lettere hovedpine pga. al musikken, fulde mennesker med meninger og virkelig hæs af at råbe for at overdøve musikken så man kunne have en samtale. Denne gang var det bare en mere exceptionel bytur; jeg kunne huske det hele.

Bliver du mobbet?

     Jeg blev ikke mobbet i folkeskolen, men jeg blev holdt godt udenfor til sidst, fordi jeg havde en ”gotisk” periode og andre interesser. Men nogle gange ville jeg måske ønske at jeg var blevet mobbet lidt, i stedet for bare at blive ignoreret. Det der med ”hellere dårlig opmærksomhed end slet ingen opmærksomhed” kan der være noget om.

     Og derfor har jeg aldrig set mobning som et særligt stort problem. Det at grine af andres særheder eller ”fejl” er vi slemt gode til som mennesker. Selvfølgelig opfatter jeg at mobning er en grim ting og at vi burde gøre en indsats for at stoppe det, men nogle gange tror jeg at vi griber det forkert an. I stedet for at sige til folk at det er forkert at mobbe, burde vi lærer folk, der føler sig mobbede, at tackle det. At se på glasset lidt mere halvt fyldt. Ja du er anderledes og det kan massen åbenbart ikke klare, så de bliver nødt til at ødelægge dig med ord eller tæsk. Men ved du hvad? Fordi du er anderledes, er du netop også unik. Og normale folk er bange for det der ikke er normalt, derfor reagerer de sådan som de gør, og det skal ikke lade dig slå ud. Normen er ikke den du har lyst til at være en del af. De ”mobbede” er dem der ikke bukker under for gruppepres. Det er mennesker der i stand til at tænke og tør være sig selv.

      Hvis du er et pæretræ i en skov hvor der kun vokser æbletræer, så gro de flotteste og mest saftige pære du overhovedet kan. Det er en motivationsfaktor at skille sig ud, så udnyt det, ignorer folk der føler sig bedre end dig og vær stolt af den du er. 

Regnvejr vs.Snevejr

     Hvis jeg var en nisse, så havde jeg godt nok brokket mig over den her vinter. Hvor bliver sneen af? Jeg vil ud og kælke, kaste med snebolde, lave sne engle og bygge snemænd. Det er da den eneste måde man kan holde de lange mørke vintre ud på.

    I stedet får vi regn, op til ti graders varme og mere regn. Nok kan en gåtur i regnen være hyggelig, lyden af regn i jeg sidder indenfor og drikker varm kakao er også beroligende, men jeg  kan hverken kaste med regnbolde, lave regn engle eller bygge regnmænd. Er vi kommet et drastisk skridt nærmere global opvarmning?

Har forresten kun oprettet den her blog for at få lov at vise det her billede...

Hvad gjorde vi før Tinder?

      Tænk hvis Tinder var et socialt projekt in real life. Du kommer frivilligt ind i et hvidt rum med deres logo; The Swiping Lounge. Her er der tre døre, ude i siderne ”Ja” og ”Nej” døre. Og i den midterste dør træder der en kvinde ind i rummet. Nu har du et par muligheder, hvis du syntes at hun er grim og kedelig kan du pege på ”Nej” døren, så skal hun gå derind med det samme. Hvis du syntes at hun er noget for dig kan du pege på ”Ja” døren. Så vil hun gå derind, hvis hun også syntes at du er noget for hende. Du kan også bede hende om at præsentere sig selv. Lære lidt om hendes personlighed, men hvis jeg kender mange fyre der har Tinder ret, så går det meget hurtigt med at sige Ja og Nej.

      ”Nej” døren og den midterste dør er låst. Men du har frit spil for eftertiden i at invitere kvinder fra ”Ja” døren ind til dig, så i kan have samtaler og måske tage ud på en rigtig date. Ville det på nogen måde være mere rigtigt eller mere personligt hvis Tinder foregik sådan? Eller ville det bare være idéen til et nyt realityprogram?

Hvem er ærlig på Internettet?

      Når jeg tager en test på internettet for at finde ud af hvilken karakter fra Supernatural eller hvilken Disney prinsesse jeg er, så svarer jeg altid i stil med den jeg egentlig gerne vil være og ikke som jeg virkelig er. Det er ikke som sådan noget problem da det jo egentlig bare er en test på nettet, men jeg kunne forestille mig at der var mange der gjorde det samme.

     Jeg har også tit svært ved at skrive en ”profil” tekst. Om det så er til mit CV eller noget internet gøgl, så har jeg svært ved at skrive hvem jeg er og hvad jeg gør, uden at jeg får mig til at lyde som en fuldstændigt fantastisk, perfektionistisk, nuttet eller selvglad menneske. Folk skal helst lære mig at kende og have deres egen opfattelse af mig. Og nej jeg er sikkert hverken Dean Winchester fra Supernatural eller Jasmin fra Agrabah.

    Har også meget svært ved at læse andres lange og selvoptagede profiltekster, for jeg er da ligeglad med om de er ”en sød social person der elsker heste og lange gåture” – jeg vil hellere selv danne mig en mening om dem, i stedet for at de skal plante en meget pyntet lidt for perfekt boks oppe i min hjerne.

EKSTRA: Grunden til at jeg nok ikke kan lide lange beskrivende profiltekster, er at man ikke rigtigt har noget at snakke om bagefter. Føler mig desideret dum hvis jeg spørger om en persons yndlingsfarve og der står BLÅ med store blå bogstaver i teksten.

EKSTRA EKSTRA: Føler mig desideret dum når jeg spørger om en anden persons yndlingsfarve.

Føler du dig udenfor hvis du er ædru?

      Alt syntes at være en lille smule i mod mig her på den første mandag i det nye år. Vælter på mit Fitnesscenters nye løbe bånd, min frisør kommer til at klippe hul i min nakke og kaffen er usandsynligt varmere end den plejer. Men har ikke noget i mod forsinkede drillenisser, der skal bare være ”en af de dage” og de falder tilsyneladende oftere på en mandag.

      Apropos overtro og myter, så er jeg af den opfattelse af at man godt kan have det sjovt med sine venner i weekenderne uden at drikke alkohol og tage i byen. Desværre er mange af mine venner bare ikke af samme overbevisning. Nytårsaften blev lidt for meget for mig, kan huske så godt som ingenting efter kl. 00 og det er dælme det mest uhyggelige jeg nogensinde har oplevet.

      Derfor rør jeg ikke alkohol i meget lang tid nu. Men hvorfor skulle man også blive kedelig af ikke at være fuld? Har da mange gange været i byen, gået op til bartenderen, kigget ham cool i øjnene og sagt ”Et glas vand on the rocks, tak” … Okay, det passer ikke, jeg er blevet hjemme og har spist chips. Men det er princippet i det, gutter. God Mandag!