tirsdag den 6. januar 2015

Hvem er ærlig på Internettet?

      Når jeg tager en test på internettet for at finde ud af hvilken karakter fra Supernatural eller hvilken Disney prinsesse jeg er, så svarer jeg altid i stil med den jeg egentlig gerne vil være og ikke som jeg virkelig er. Det er ikke som sådan noget problem da det jo egentlig bare er en test på nettet, men jeg kunne forestille mig at der var mange der gjorde det samme.
     Jeg har også tit svært ved at skrive en ”profil” tekst. Om det så er til mit CV eller noget internet gøgl, så har jeg svært ved at skrive hvem jeg er og hvad jeg gør, uden at jeg får mig til at lyde som en fuldstændigt fantastisk, perfektionistisk, nuttet eller selvglad menneske. Folk skal helst lære mig at kende og have deres egen opfattelse af mig. Og nej jeg er sikkert hverken Dean Winchester fra Supernatural eller Jasmin fra Agrabah.

    Har også meget svært ved at læse andres lange og selvoptagede profiltekster, for jeg er da ligeglad med om de er ”en sød social person der elsker heste og lange gåture” – jeg vil hellere selv danne mig en mening om dem, i stedet for at de skal plante en meget pyntet lidt for perfekt boks oppe i min hjerne.

EKSTRA: Grunden til at jeg nok ikke kan lide lange beskrivende profiltekster, er at man ikke rigtigt har noget at snakke om bagefter. Føler mig desideret dum hvis jeg spørger om en persons yndlingsfarve og der står BLÅ med store blå bogstaver i teksten.

EKSTRA EKSTRA: Føler mig desideret dum når jeg spørger om en anden persons yndlingsfarve.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar