Jeg blev ikke mobbet i folkeskolen, men jeg blev holdt godt udenfor til
sidst, fordi jeg havde en ”gotisk” periode og andre interesser. Men nogle gange
ville jeg måske ønske at jeg var blevet mobbet lidt, i stedet for bare at blive
ignoreret. Det der med ”hellere dårlig opmærksomhed end slet ingen opmærksomhed”
kan der være noget om.
Og derfor har jeg aldrig set mobning som et særligt stort problem. Det
at grine af andres særheder eller ”fejl” er vi slemt gode til som mennesker. Selvfølgelig
opfatter jeg at mobning er en grim ting og at vi burde gøre en indsats for
at stoppe det, men nogle gange tror jeg at vi griber det forkert an. I stedet for
at sige til folk at det er forkert at mobbe, burde vi lærer folk, der føler sig
mobbede, at tackle det. At se på glasset lidt mere halvt fyldt. Ja du er
anderledes og det kan massen åbenbart ikke klare, så de bliver nødt til at
ødelægge dig med ord eller tæsk. Men ved du hvad? Fordi du er anderledes, er du
netop også unik. Og normale folk er bange for det der ikke er normalt, derfor
reagerer de sådan som de gør, og det skal ikke lade dig slå ud. Normen er ikke
den du har lyst til at være en del af. De ”mobbede” er dem der ikke bukker
under for gruppepres. Det er mennesker der i stand til at tænke og tør være sig
selv.
Hvis du er et pæretræ i en skov hvor der
kun vokser æbletræer, så gro de flotteste og mest saftige pære du overhovedet
kan. Det er en motivationsfaktor at skille sig ud, så udnyt det, ignorer folk
der føler sig bedre end dig og vær stolt af den du er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar