Meninger giver ingen mening. Det er den enkelte persons
holdning til noget som rent faktisk ikke har brug for en holdning når det
kommer til stykket. Krig, sport, politik, homoseksuelle og hvad der egentlig
foregår i Area 51 – det er fuldstændig ligegyldigt hvad andre mener om noget
som helst. Alligevel skyder jeg mig selv i foden ved at skrive det. Så har jeg
jo allerede skrevet min egen mening og den kan være lige så ugyldig som andres
meninger om min mening. Jeg mener at meninger er meningsløse, men du mener
højst sandsynligt noget andet. Eller også mener du det samme, men det er stadig
bare din mening. Hvorfor skal vi mene, når vi kan lade være? Jeg understreger;
Meninger er ikke vigtige, set ud fra det brede spektrum. Alle har en mening og
medmindre du er statsministeren, præsident i USA eller har anden yderst vigtig
stilling, så er det fuldstændig ubetydeligt om du mener at din mening er
vigtig. Der er for mange meninger, for mange der skifter mening og for mange
der lytter til andres meninger om noget der slet ikke er grund til at blive
dannet en mening om…
… Det syntes jeg bare lige at folk skal huske, hvis de går og er bange for hvad andre mener om dem.