mandag den 11. maj 2015

Jeg-starter-på-mandag Mandagen

Der er mange mennesker der tænker; "JEG STARTER PÅ MANDAG!"
- Jeg er en af de mennesker. Har forsømt motion og det der med at spise nogenlunde sundt i noget tid. Men så sker det at jeg lige får en åbenbaring, og så kan en "ny start" åbenbart kun fungere om mandagen.

Min "nye" mandag sagde; "Vi skal ned og styrketræne Jesper! Find dine sure gamle kondisko frem og gå ned og straf en masse jern!"

Jeg havde på en måde lykkeligt glemt at der også fandtes andre mennesker i et træningscenter. Så mange mennesker at jeg næsten ikke kunne være mine sure gamle kondisko bekendt. Der var nogle der heldigvis også så fjollede ud, men så var der andre typer der måske egentlig boede dernede ... Hvis nogen nogensinde har undret sig over hvor deres helium ballon fra Jensens Bøfhus blæste hen - så står den nede i Fitness.dk og griner af mine arme der mere eller mindre ligner yoyo snore der har givet op.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar