Unormal Missionærstilling

Jeg vil ikke sige at jeg er normal - og alligevel er jeg pisse normal, der er mange normale mennesker der ikke vil indrømme at de er normale.
Men hvor går grænsen? Hvornår kan man tillade sig at skille sig ud fra mængden, uden alle de andre følger trop?
Og hvem har lyst til at være den kedelige og normale der er godt tilfreds med den middelmådige Villa, volvo, vovse drøm?

Det kan være svært at svømme i mod strømmen, hvis hele strømmen bare svømmer med.
Hvis vi tilsammen var en kæmpe flok sardiner - ville det være virkelig svært at finde en sardin der slet ikke var ligesom de andre.
Du kan ikke bare tage dit tøj omvendt på og sige "Så, nu er jeg sgu tosset og unormal."

Vi er alle unormale på hver vores måde, og det er normalt.
Men vi har også forskellige roller på arbejdspladsen, i hjemmet og i byen.
Nogle er de sjove, nogle er de stille og nogle tror de er Ryan Gosling.
Uanset hvad du vælger at bruge dit liv på, er du nok ikke den eneste der har valgt det.

... og heldigvis for det. For det må da godt nok være ensomt, at være oprigtigt unormal.