Jeg var engang med en veninde inde
og se Sherlock Holmes i biografen. Midt i filmen gik hun, tænkte at hun nok
bare skulle tisse. Da der var gået noget tid og jeg tænkte at hun nok skulle
nummer to, begyndte jeg at kigge hen imod døren. Det var mærkeligt, jeg var
rimelig irriteret og da filmen endelig sluttede stod hun udenfor og spurgte om
jeg havde taget hendes taske med.
Hun kunne tilsyneladende ikke lide
filmen og gik ud og røg fordi hun kedede sig. Mange gange siden har jeg tænkt;
Det er da spild af penge så. Når jeg ser en film i biografen, uanset hvor
dårlig den er, bliver jeg altid til rulleteksterne er forbi ellers er det spild
af penge.
Men eftersom tiden går og jeg
tænker over det – er det ikke også spild af tid at se en film man overhovedet
ikke får noget ud af? Måske er det mig der er mærkelig og ikke min veninde.
Fordi jeg tit bliver offer for The
Sunk Cost Fallacy, har jeg en helt anden tankegang til alle mulige ting nu. Hvorfor
spilde tiden på noget man har investeret meget i, bare fordi man har investeret
meget idet? Hvorfor ikke bare indrømme at det er en fejl hvis man kan se at det
er en fejl og skynde sig videre? Selvfølgelig lærer man af sine fejl, men der
er ingen grund til at blive liggende i den og surmule…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar