onsdag den 1. februar 2023

Fra nu af taler vi kun pænt


Verden har ændret sig rigtig meget. Jeg har ændret mig rigtig meget. Blogs har ændret sig rigtig meget. Er det blevet et dødt medie? Jeg kender én der Blogger, men hun nyder også at snakke om døde ting, så det tæller ikke.

Når jeg læser mine gamle blogs får jeg af og til lyst til lige at nive mit 24-årige jeg. Tal pænt, Jesper. Men sådan talte man måske bare dengang.

Nu er jeg sådan en Jesper der taler rigtig pænt. Ej, det passer ikke, jeg ved stadig ikke hvad jeg taler om. Men jeg er nostalgisk. Jeg savner et medie hvor der ikke regler. Hvor man bare skriver frit fra leveren uden at det skal handle om at promovere sin bog eller sig selv som forfatter.

Der er måske halvandet menneske der stadig læser blogs ... jeg er forfatter nu. Læs min bog Uglemanden. Eller lad være. Læs det du har lyst til. Lad være med at læse, hvis du slet ikke kan lide det. Men hvorfor læser du så det her?

Inderst inde, Blogger, så forlod jeg dig aldrig. Jeg tror at du forlod mig lidt. Skal vi prøve igen? Jeg savner dig faktisk.
Men vi er enige om at vi taler pænt, ikke? Din vederstyggelige slimpik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar