Zididadada ..

Jeg får aldrig tømmermænd. Ikke mere i hvert fald. Derimod er jeg stadig fuld når jeg vågner. Og kan aldrig huske den sidste time fra aftenen før. I morges klokken halv fem slog jeg øjnene op og lignede en citron. Var SÅ tørstig. Efter en halv liter Mountain Dew, et glas mælk og en flaske vand, begyndte jeg at undre mig over hvor mit tøj skulle have valgt at befinde sig. Jeg gik ud for at lade vandet på rigtig mandemanér (pissede stående), og der fandt jeg så mine bukser hængt pænt op. Åh nej, havde jeg nu gjort et ellers andet dumt der resulterede i våde bukser? Jeg prikkede lidt til dem og prøvede at huske hvorfor jeg havde hængt dem der. Mine sko lå i bruseren og havde åbenbart fået pizza i nats.

Efter en time leder jeg stadig efter min trøje. Den måtte være der et eller andet sted. Med en sodavandsis i hånden og 'Chuck' kørende i fjernsynet gik min hjerne så på stand by i et par timer. Prøvede at huske ting fra i går. Og så skete det. Mine tarme og alt hvad der hedder levende hudceller skreg og vred sig i protest og fortrydelse... JEG STOD BARE IKKE OG HØRTE ZIDIDADA I CENTRET?!?!?!

Om jeg så havde blottet mig i byen, brækket mig på et pizzaria eller vågnet op hos Bubber så ville jeg fortryde det mindre end da jeg i går stod og lyttede til et par gode musikere som sang med kraft og soul imens man tænkte "hvorfor har man aldrig hørt om dem før?". Lige ind til det kom... "ZIDADADADAAAAARH (dadadadadaaaah)".

Nu har jeg den på hjernen resten af dagen. Thank you Open By Night i Viborg.
Og kan stadig ikke finde min trøje.