Men det kan slet ikke forklares rigtigt, ligesom hvis du forklare det sjove i en joke, så er den ikke sjov mere. Og en joke er heller ikke lige så sjov hvis du hører den flere gange.
Ej heller er en joke ikke sjov, hvis den leveres forkert. Og i mange tilfælde, selvom det er en rigtig konstrueret joke, så er den simpelthen bare ikke sjov.
Jeg er holdt op med at nævne at jeg tager til open mikes og optræder. Hvis nogen hører om sådan noget, vil de fleste straks teste mig i at sige noget sjovt. Eller fortælle en joke.
Problemet er, at sige noget sjovt på kommando, tit heller ikke er sjovt. Andre mennesker der ved hvad jeg laver, men som ikke kan lide mig, kan finde på at angribe så snart jeg begynder at snakke.
"Hvorfor prøver du altid at siger noget sjovt?" - Det prøver jeg heller ikke. Jeg ville ønske at jeg prøvede, jeg ville ønske at jeg havde noget sjovt at sige.
Men humor kan sjældent tvinges frem, den opstår tit uventet. Og uønsket.
Var inde og se Hunger Games 2 i Søndags. Min ven prøvede at åbne og spise et stykke rittersport i stilhed.
Det lyder ikke sjovt... men jeg kunne ikke få vejret af grin. Mine mavemuskler blødte næsten. Og den fremmede dame til venstre for mig, rykkede sig lidt væk.
Til min bedstefars begravelse begyndte jeg at grine fordi en mand satte sig højlydt i en stol med en kæmpe prut. Var ikke særlig gammel, men forstod at det var et meget forkert tidspunkt at grine...
...og så alligevel. Min bedstefar var en meget underholdende mand. Der rakte tunge af mig og hældte juleøl i sin risengrød.
Han ville da bare blive glad hvis der var latter og godt humør, død eller levende. Det var jo ikke ham jeg grinte af.
Jeg grinte af en prut. Prutter er sjove. Om det er til en fest eller en begravelse. Don't judge farts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar