Selvom hovedpersonen laver det dummeste stunt i universet; at sætte fem minutters intenst creepy vhs-optagelse på til trods for varsler og dødsfald, er det nu egentlig alligevel rart at hun gør det - så vi andre kan få et gys og filmskaberne kan tjene nogle penge.
Men det gælder også i det virkelige liv.
Hvis ingen gjorde noget dumt og farligt engang i mellem, ville vi jo ikke kende til konsekvenserne for deres handlinger og vi ville leve et alt for kedeligt liv. Fyldt med ensformighed og missionærstillinger.
Min pointe er at selv om spilleaftensfilm og virkeligheden langt fra er den samme, så kan vi alligevel lære noget af dem inde i fjernsynet; hvis der skal ske noget, skal man gøre noget.
Det hjælper ikke at sidde og venter på et flyvende tæppe der kommer og flyver en ud på eventyr. Bjergene kommer ikke hen til dig, du skal gå hen til bjergene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar