Jeg har været søvnløs det meste af mit liv. Er et udsædvanligt ekstremt tilfælde af B-Mennesket.
Når jeg slukker for fjernsynet og placere mit tunge hoved på min
blomstertræksbetrukkede gåsedunspude er jeg faktisk herre klar på det
der med at sove. Men jeg tænker alt for meget... det er ikke bekymrede
tanker, det er ikke fordi jeg er deprimeret, langt fra, der er bare så
mange mærkelige ting i verdenen at tænke på. Kan tænke i flere timer, og
høre de fjerne domkirkeklokker ringe adskillige gange. De er med til at
minde mig om at der er gået endnu en time, og endnu en time. Det er
ikke produktive tanker jeg kan skrive ned og ændre verdenen med... det
er åndssvage tanker.
Blandt andet er jeg træt af ordet "Umiddelbart" ... det er et
viljesvagt ord. Det er noget usikre mennesker bruger når de ikke magter
at tage stilling til noget som helst.
Min ven havde tabt hans kamera i byen en aften. Kan huske at vi var
på Sunset, så dagen efter var jeg inde på Sunset for at spørge en
medarbejder om de skulle havde fundet et kamera. Hun kiggede bøvet op i
loftet og til siderne hvorefter hun mumlede... "Øhhh, lige umiddelbart
kan jeg ikke få øje på det".
HVAD FANDEN SKER DER? Hvem taber ting i loftet? Hvor uoplyst kan man
være som menneske? Ved at bruge naziadjektivet "umiddelbart" har hun
lagt at ansvar fra sig og behøver ikke at tage stilling til noget som
helst af det jeg lige spurgte om. Umiddelbart er næsten værre end
"øøøhhh" ordet. Vi kan ikke bruge et svar hvis ordet "umiddelbart"
indgår. Og hvad i alverden er "middelbart"? Det må jo være det modsatte
af Umiddelbart. Men umiddelbart er stadig et middelbart ord.
Hvorfor i UNIVERSET skal vi leve i så umiddelbart et land? Prøv at sove nu. PRØV, siger jeg dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar