Dræb de perfekte mennesker

Jeg hader af og til at man skal prioritere konstant. Det er lige meget hvad man vælger at foretage sig, så er der en anden, måske lige så vigtig ting, som man må vælge fra. Lige nu kan jeg ikke vælge hvad jeg vil vælge fra, men jeg ved at det jeg vælger bliver jeg glad for i sidste ende, og nogle gange må man gribe chancen i mens den er der, ja ja ja carpe diem durum dum.

I morgen skal jeg optræde med et show på Brændpunktet i Viborg, glæder mig som et lille barn, og har fået en god ven til at komme og være min baggrundsguitarist for at løfte stemningen lidt. Vi har fået en masse sjove idéer sammen og kan ikke vente med at afprøve det hele. (Kom forresten og se det, det er herre gratis, arrangementet hedder Hund i Brand)

Det kræver selvfølgelig også meget øvelse, og det vil så sige at jeg måske ikke har så meget energi til så meget andet. Tog en breaker fra det hele i en times tid i dag for at få lidt frisk luft nede i byen sammen med nogle venner, og følte mig nyfødt i forårsvarmen og de små blide stråler fra solen. Det gav lidt ny energi, men sidder stadig med en voldsom stressende skriveblokering som gerne må gå.

Dette er ikke en reklame for i morgen aften, det er en meget dyb og seriøs blog.